Gældende handelsbetingelser
Annoncekodeks
Indrykkede annoncer må ikke stride mod gældende lov eller det internationale annoncekodeks.
Ethvert krav, Jyllands-Posten, Politiken eller Jyllands-Postens Lokalaviser måtte blive mødt med på
baggrund af annoncering, vil blive rejst mod annoncøren, således at dagbladene holdes skadesløse-.
I øvrigt forbeholder alle dagblade og ugeaviser sig ret til at afvise annoncer, de ikke ønsker at optage.
En annoncør vil ikke kunne videresælge eller videreudgive annonceplads til andre annoncører.
Dagbladene og ugeaviserne vil afvise annoncer, der ønskes indrykket i strid med dette forbud eller
anden videreoverdragelse.
Annoncer med følgende indhold afvises:
- Polemiske budskaber (trusler og racistisk eller diskriminerende indhold på baggrund af race, religion, etnicitet mm.)
- Pornografiske indhold
- Børneporno
- Ophavsretsligt materiale, der offentliggøres uden aftale
Behandling af personoplysninger
Dagbladene og ugeaviserne behandler personlige data i overensstemmelse med persondataloven.
Du skal være fyldt 18 år for at købe og indrykke annoncer via tast-selv. Ved bestilling bekræfter du, at
denne betingelse er opfyldt.
Betaling
Prisen for den pågældende annonce vil fremgå af annonceportalen.
Betaling skal ske via faktura, som fremsendes på mail efter indrykning af annoncen. Ved køb af flere indrykninger, fremsendes én faktura pr. uge.
Afbestilling af indrykning
Afbestilling af indrykning forudsætter, at kunden afbestiller sin indrykning inden deadline for den pågældende indrykningsdato.
Reklamation
Enhver reklamation skal ske straks, og senest 5 dage efter indrykning, der kan ikke senere gøres krav
gældende. Er reklamationer over regninger ikke dagbladene i hænde senest 8 dage efter fakturadato,
kan sådanne reklamationer ikke senere gøres gældende.
Annoncer debiteres altid til den på indrykningsdagen gældende pris. Det pågældende dagblads maksimale erstatningsansvar og annoncørens eneste beføjelse i tilfælde af fejl i en annonce (fejltryk, farvefejl, forkert størrelse o.lign.) eller fejlagtig, forsinket eller manglende indrykning, som skyldes det
pågældende dagblads forhold, udgør et afslag i annoncens indrykningspris og kan maksimalt udgøre
annoncens indrykningspris. Dagbladene og ugeaviserne fraskriver sig herudover ethvert ansvar for
ethvert direkte eller indirekte tab samt følgeskader af enhver art.
Dagbladene og ugeaviserne er uden ansvar for fejl i annoncemateriale modtaget fra tredjemand efter
aftale med ordregiver samt for fejl i annoncer indrykket i overensstemmelse med ordregivers bestilling.